Hjertestarterens funktion og betydning

En hjertestarter, som også kaldes en AED (automatisk ekstern defibrillator), er en bærbar maskine, der kan give et elektrisk stød til hjertet. Formålet er at genoprette en normal hjerterytme, hvis en person får hjertestop. Når hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen, gælder det om at reagere hurtigt. Hjertestarteren er udviklet til at kunne bruges af almindelige mennesker uden medicinsk baggrund. Maskinen guider dig gennem hele forløbet med både stemmeinstruktioner og billeder, så du trygt kan følge de nødvendige trin. I dag finder man hjertestartere mange steder, blandt andet i sportshaller, skoler, indkøbscentre og på større arbejdspladser.

Sådan ser en hjertestarter ud

En hjertestarter ligger typisk i en robust eller blød taske, ofte markeret med et tydeligt hjerte-symbol. I tasken finder du selve apparatet med tænd- og sluk-knap, elektroder med ledninger samt ofte et lille display. Den er let at transportere, da den sjældent vejer mere end et par kilo. Elektroderne er pakket i en forseglet pose, og der er næsten altid en hurtig brugsvejledning enten på maskinen eller tasken. Hjertestartere kører på batteri, som holder i flere år. For at være sikker på, at hjertestarteren altid virker, bør man løbende kontrollere batteriets og elektrodernes stand.

Placering af hjertestartere i lokalmiljøet

Det er blevet almindeligt, at hjertestartere er placeret synligt i boligområder, på togstationer, i supermarkeder og ved idrætsanlæg. Placeringerne vælges bevidst, så de kan nås hurtigt, gerne inden for 100 meter fra steder, hvor mange mennesker færdes. I boligområder kan hjertestarteren for eksempel hænge på ydermuren af et fælleshus eller være placeret i et skab, hvor koden kan oplyses ved at ringe 112. Ofte står lokale beboere for at holde øje med apparatets batteri og generelle tilstand. Tydelig skiltning er med til at gøre det let at finde frem, også selvom man ikke kender området.

Hvornår skal en hjertestarter bruges

En hjertestarter skal bruges, hvis en person pludselig falder om og ikke reagerer på at blive tiltalt eller rusket. Hvis personen ikke trækker vejret normalt, eller kun gispet, skal du ringe 112 med det samme og starte hjertelungeredning. Hjertestarteren bør tages i brug hurtigst muligt for at øge chancen for, at hjertet kommer i gang igen. Selvom du ikke kender årsagen til besvimelsen, analyserer maskinen automatisk hjerterytmen, når elektroderne er sat på, og beslutter selv, om der skal gives stød.

En typisk nødsituation med hjertestarter

Forestil dig at være til fodboldtræning, hvor en deltager pludselig falder om på banen. En råber, at der findes en hjertestarter i klubhuset, og én løber straks afsted for at hente den, mens en anden ringer 112. Imens begynder du at give hjertelungeredning. Da hjertestarteren bliver bragt frem, åbnes den, og maskinen guider jer igennem processen med at placere elektroderne korrekt. Den analyserer hjerterytmen og fortæller klart, om der skal afgives stød. I en presset situation som denne er der ikke tid til at tænke længe over hvert skridt. Maskinen hjælper med at holde fokus og guider dig videre.

Hvad sker der, når hjertestarteren tages i brug

Når hjertestarteren er tændt, begynder den straks at give instruktioner. Først skal elektroderne placeres på den bevidstløses bare brystkasse. Billeder på elektroderne viser tydeligt, hvor de skal sidde. Maskinen beder dig om at træde væk, mens den analyserer hjerterytmen. Hvis et elektrisk stød er nødvendigt, advarer maskinen tydeligt og afgiver først stød, når alle har trådt væk. Skal der ikke gives stød, fortæller maskinen, at du skal fortsætte med hjertelungeredning. Hele processen er tilrettelagt, så du bliver guidet sikkert igennem uden at skulle tage svære beslutninger undervejs.

Et konkret regneeksempel på økonomi

Prisen på en hjertestarter afhænger af model og funktioner. En enkel model til brug i en mindre virksomhed eller en grundejerforening koster typisk omkring 9.000 kr. inklusive taske og elektrodesæt. Hertil kommer udgifter til forbrugsmaterialer som ekstra elektroder og eventuelt batteriskift, der som regel skal foretages hvert tredje til femte år. Hvis man regner de samlede udgifter ud over fem år, kan det se således ud: 9.000 kr. for maskinen, to ekstra sæt elektroder til 600 kr. stykket og et ekstra batteri til 1.500 kr. I alt løber det op i 11.700 kr. over fem år, hvilket svarer til cirka 2.340 kr. om året. For en grundejerforening med 40 husstande bliver det cirka 60 kr. pr. husstand om året, hvis alle bidrager.

Hverdagsforberedelse og tryghed

Adgangen til en hjertestarter giver en større tryghed, især på steder, hvor mange mennesker samles. Mange oplever, at det skaber ro at vide, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret, og at den hurtigt kan findes i en nødsituation. I nogle boligforeninger vælger beboerne at øve sig sammen, så flere bliver fortrolige med at bruge hjertestarteren, hvis behovet opstår. I det daglige kan det være nyttigt at tjekke oversigten over placeringer i lokalområdet og aftale, hvem der holder øje med batteri og elektroder et par gange om året.